Guide til rygtryk

Rygtryk

Hvad er et rygtryk?

Rygtrykket er en tegning eller et logo, som står bagpå klassens studietrøjer. Bruges trøjerne til en studietur indeholder rygtrykket en tegning af den by som klassen skal på studietur i, samt klassebetegnelsen og alle jeres navne.

 

Men trøjerne kan også bruges til andet end studietur. Måske I vil have en trøje til jeres idrætsdag eller fodbold turnering? Måske musicalholdet vil have en fællestrøje, eller I vil matche på jeres studenterkørsel? I kan også vælge at lave helt generelle klassetrøjer eller årgangstrøjer – det er helt op til jer! 

 

Design trøjerne præcis så de passer til jer, med jeres helt eget rygtryk!

Hvem tegner rygtrykket? 

I står selv for at designe og tegne rygtrykket. Ofte er der én eller flere i klassen som har lidt kunstneriske evner, som kan tegne rygtrykket for jer. Ellers kan det være I skal søge hjælp hos parallelklassen, ældre søskende, forældre eller venner. 

 

Hvordan tegner vi rygtrykket?

  • Rygtrykket kan enten tegnes digitalt, eller i hånden.
  • Hvis rygtrykket tegnes i hånden, er det vigtigt I tegner på et hvidt stykke papir, med en sort tusch.
  • Det er vigtigt stregen er tyk nok, ellers vil den ikke kunne ses.
  • Blyant og tynde kuglepenne vil ofte skabe for smalle streger, hvor detaljerne ikke kommer med. 

 

Hvordan kommer vores rygtryk til at se ud?

Så snart rygtrykket er uploadet og I har købt trøjerne, så bliver jeres rygtryk sendt direkte til vores grafiker, som kigger det igennem. Hvis der bare er et par streger der skal gøre tykkere, så retter vi det til, men er der større problemer eller rettelser, så vil vi kontakte jer med det samme, så vi sammen kan finde den bedste løsning så jeres rygtryk kommer til at stå knivskarpt!

Hvordan uploader vi rygtrykket?

Når trykket er færdigt og klar, skal det uploades til jeres klassekøb. Hvis I har lavet trykket digitalt, kan I nemt uploade filen som den er. Er trykket tegnet i hånden skal I blot tage et billede af det. 

 

Det bedste udgangspunkt er, hvis I kan tage billedet oppefra, med godt lys og så få skygger som muligt, som vist på billederne ovenfor.

 

Hvad så nu? 

  1. Har alle der vil have en eller flere studietrøjer, lagt deres trøjer i klassekøbet?
  2. Har I fjernet eventuelle trøjer som ikke skal købes alligevel?
  3. Har I samlet penge sammen? 
  4. Er rygtrykket uploadet?

 

Så er I klar til at købe trøjerne! 

Er du i tvivl om noget som helst så kontakt os endelig, og vil du gerne have tjekket dit rygtryk igennem inden upload, kan du altid sende det til hej@youngunite.dk 💌