Studenterkørsel i lastbil
Hver sommer fyldes det danske land med glade studenter, der er knoklet i to til tre år på gymnasiet. Traditionen tro afsluttes årene på skolebænken med en lastbil studenterkørsel. Studenterkørsel er en gammel dansk tradition, som kan spores helt tilbage til 1920’erne.
Dengang kørte man i hestevogne, som sidenhen er blevet afløst af lastbilen, som vi kender i dag.
Hos Young Unite tilbyder vi leje af lastbil til studenterkørsel. Selvom vi udbyder et bredt udvalg af køretøjer, er det stadig den traditionelle lastbil, som er mest populær.
Druk og fest under ordentlige forhold
Med en studenterkørsel i lastbil sætter I det sidste punktum på tre års slid og sammenhold, og derfor sørger vi for ordentlige forhold, så I blot skal tænke på at feste og have det sjovt.
For at gøre jeres studenterkørsel tryg og sikker, overholder alle vores vogne de rette sikkerhedsmæssige foranstaltninger lige så vel, som vores chauffører er orienterede omkring reglerne i forbindelse med studenterkørsel.
Lastbilen er udstyret med sæder, så I har mulighed for at sidde ned undervejs. Det kan nemlig være særligt udmattende at stå op så længe, mens I skråler og vinker til forbipasserende. Skulle det mod forventning begynde at regne, er alle vores vogne udstyret med overdækning, så I kan fortsætte festlighederne i tørvejr.
Ingen gider varme drikkevarer, og derfor er vognene udstyret med køleskabe, så I altid er sikret kolde drikkevarer – så længe I selv fylder op!
En del af charmen ved studenterkørsel er, at I har mulighed for at sætte jeres eget præg på lastbilen med bannere, hvor I eksempelvis skriver sjove bemærkninger eller slogans, som kendetegner jeres klasse. Nogle vælger også at pynte lastbilen med flag, balloner, bøgegrene eller guirlander. Husk at lave bannerne i god tid, så malingen har tid til at tørre.