Dj på studentervogn
Nu er det HELT ulovligt

Vognmanden risikerer bøde ved overtrædelse
Sommeren 2023 bliver husket som året, hvor Færdselsstyrelsen gjorde det ulovligt at medbringe en DJ ombord på studentervognen. Selvom det for mange var et chok, skal vi faktisk vi helt tilbage til 2016, hvor den første bekendtgørelse blev udarbejdet. Bekendtgørelsen lød på, at det kun var studenter, som måtte opholde sig omme i lastbilens lad. Frem til 2023 valgte man dog at se gennem fingrene med dette – men nu får vognmanden en bøde, hvis der opholder sig andre end studenter i ladet.
Dette er årsagen til, at vi ikke længere samarbejder med vores fede DJ’s, som var kendt for at give den gas og skabe en oplevelse udover det sædvanlige. Du skal dog ikke bekymre dig over, om det så er slut med musik under studenterkørsel. Det er stadig tilladt at spille høj musik, men I skal selv sørge for en playliste.
Sådan skaber I den fedeste fest
Selvom DJ’en er savnet, er det stadig muligt at få en fed fest. Vognene er selvfølgelig udstyret med samme højtalere, som pumper derudaf, mens I danser og skråler på livet løs. Der er stadig gode muligheder for at agere DJ, så længe I har forberedt jer hjemmefra.
Vi har samlet et par ideer til, hvordan I skaber en fed stemning ombord på studentervognen:
- Lav en fælles playliste som indeholder alle de fedeste sange. Sørg for at alle fra klassen får sine yndlingssange på listen, så der er lidt for enhver smag. Husk at afspille listen på shuffle tilstand.
- Udpeg en eller to i klassen som er ansvarlig for musikken under vognturen.
- Husk at medbringe oplader eller powerbank til mobilen, så der er musik til hele vognturen.
Selvom oplevelsen ikke helt bliver den samme, som med en DJ, garanterer vi jer, at I stadig får en uforglemmelig dag med mange gode minder, som holder hele livet. I kan med fordel vælge at booke en DJ til studenterfesten og afslutte dagen med et brag.