Kokarder

Når du skal til at designe din studenterhue, er det kutyme, at tilvælge et symbol som repræsenterer din uddannelse og personlige stil. Kokarder er et historisk uniformselement, og hos Young Unite kan du vælge mellem flere forskellige slags.
Når du køber din kokarde, bør du være opmærksom på kokardens betydning. De fleste vælger et kors, som er standard, når du designer din hue igennem Young Unite. Men du kan sagtens vælge en anden, som falder bedre i din smag.

Elever som har musiklinje på deres uddannelse, vælger ofte en kokarde, som er formet som en g-nøgle. Når du designer din egen studenterhue gennem YU, er den personlig, og det er derfor helt op til dig selv at bestemme, hvilken kokarde til studenterhuen du vælger.
Inde i designprogrammet kan du se, hvilke symboler der tiltaler dig mest. Køb din studenterhue kokarde gennem YU og bliv klar til den vildeste studenteruge nogensinde.

Hvad betyder de forskellige symboler?

Der findes som nævnt mange forskellige kokarder til studenterhuen – betydningen er vidt forskellig og afhænger både af uddannelse og personlig smag. Herunder kommer vi nærmere ind på betydningen af de forskellige typer.

Kors kokarde

Dannebrogskorset er det første symbol, der blev taget i brug. Mange vil måske genkende symbolet fra Danmarks rigsvåben, men også fra de mennesker, der modtager den kongelige Dannebrogsorden, som tildeles af landets konge eller dronning.

Merkurstav kokarde

Merkur er den græske gud for handel, og derfor bruges denne type ofte af studenter, der har taget højere handelseksamen.

Node kokarde

G-nøglen opstod oprindeligt på grund af efterspørgsel fra Sankt Annæ Gymnasium i København, som har særlig fokus på sang og musik. Studenter fra andre af landets gymnasier vælger dog også G-nøglen, hvis de har haft musik på højniveau. Du kan dog frit vælge, om du vil have noden på huen – uanset om du har haft musik eller ej.

Hjerte kokarde

Hjertet er et symbol på kærlighed. Symbolet er ikke forbeholdt visse studenter eller studieretninger, men vælges udelukkende på baggrund af en smagssag.

STX kokarde

Er du en af dem, som har taget en almen gymnasial uddannelse og ønsker et simpelt udtryk, er STX symbolet lige noget for dig. Du kan frit vælge om symbolet skal være i guld, sølv eller beklædes med similisten.

IB kokarde

IB er en forkortelse for International Baccalaureate, som er en international gymnasial uddannelse. Hos YU kan du vælge et IB symbol til din hue, som går hånd i hånd med det internationale flagbånd.

Halvmåne kokarde

Halvmånen og stjernen bruges ofte af muslimske studenter, da symbolet internationalt set anses som et af islams symboler.