Hvad betyder farven på studenterhuen?

Før i tiden var det kun røde og blå studenterhuer, som fyldte gadebilledet hver sommer med glæde og latter. I dag er hele farvepaletten taget i brug, idet udvalget af farver på studenterhuer er vokset til hele 18 slags. Hvis du er I tvivl om, hvad de forskellige farver betyder, vil vi her guide dig igennem betydningen af de mest populære, og hvilken farve du skal vælge til din studenterhue.

 

Vi skal helt tilbage til 1865, før de første studenterhuer blev produceret. De var oprindeligt sorte, men blev sidenhen udskiftet med hvide huer, som vi kender dem i dag. Studenterhuen er ikke længere forbeholdt studerende ved almene gymnasiale uddannelser. Siden 1970’erne har HF’ere, HTX’ere og HHX’ere båret studenterhuer. 

 

I dag er det lige så alment, at studerende som gennemfører en erhvervsuddannelse, markerer afslutningen med en hue.

Typiske farver på studenterhuer

Rød studenterhue

Studenterhuen med bordeaux bånd gives til elever, som dimitterer fra det almene gymnasium, også kaldet STX-student.

Blå studenterhuer​

Studenterhuen med kongeblåt bånd er forbeholdt elever, som har gennemført en merkantiluddannelse, også kaldet handelsgymnasiet HHX. Studenter fra det tekniske gymnasium HTX får en hue med marineblåt bånd, mens båndet på HF-studenters hue er lyseblåt. 

Grå studenterhue

Studenter der har gennemført en EUX uddannelse, som består af både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, får en hue med lysegråt bånd.

Lilla studenterhue

Huen med det mørklilla bånd gives til dem, som har gennemført en erhvervsuddannelse. Det kan eksempelvis være tømrer, frisør, maler, bager eller gartner.

Stribet studenterhue

Huen med det stribede bånd gives til unge, som har gennemført et STU forløb, som er en særligt tilrettet ungdomsuddannelse for elever med særlige behov.

Sort studenterhue

Den sorte studenterhue er til studenter, som har haft minimum 5 fag på højniveau på en gymnasial uddannelse. 

 

Selvom der kun er nævnt seks forskellige farver studenterhuer her, findes der en lang række farver, som er lavet specifikt til mange af erhvervsuddannelserne. Frisører kan eksempelvis få en hue med lyserødt bånd, SOSU uddannede kan enten få en hue med lilla eller lyselilla bånd, mens landmænd kan få en hue, som enten er brun eller med grønt bånd.

Studenterhuerne er blevet mere personlige

Uanset hvilken uddannelse der afsluttes og dimitteres fra, er det muligt at personliggøre sin studenterhue med lidt ekstra tilbehør. Det er efterhånden blevet meget almindeligt, at der bruges lidt ekstra krudt på studenterhuen. Dette kan eksempelvis være en personlig brodering på kanten af huen med navn eller kaldenavn, udskiftning af skyggen eller inderforet til tilføjelse af sjove pins, som indikerer ens personlighed eller andre bedrifter i studietiden.

 

Udvalget af kokarder er ligeledes steget i årenes løb. Det traditionelle kors deler nu plads med blandt andet Davidsstjernen, Halvmånen, et ahornblad, merkurstaven og et hjerte. Dertil kan der nævnes en del specialdesignede kokarder, hvor der eksempelvis står STX, EUX, HF eller EUD. De traditionelle kokarder er enten i guld eller sølv, men det er også muligt at få dem belagt med similisten. 

 

Hos Young Unite tilbyder vi klassiske kokarder, kors og merkurstav, i enten sølv- eller guldfarve.

Ofte stillede spørgsmål om farverne på studenterhuen

Hvor mange slags studenterhuer findes der?

I dag findes der 18 forskellige slags studenterhuer med hver sin unikke farve.